OTHANIA
  • HOME
  • VORES FORENINGER
    • Othania Etisk Formuevækst
    • Othania Invest A/S
  • OM OS
  • BLOG
  • HOME
  • VORES FORENINGER
    • Othania Etisk Formuevækst
    • Othania Invest A/S
  • OM OS
  • BLOG

Volatiliteten er vendt tilbage

4/16/2018

0 Kommentarer

 
Det amerikanske aktieindeks S&P500 sluttede 1.kvartal af med negativt afkast for første gang siden 3.kvartal 2015. Selvom det negative afkast i 1.kvartal kun blev på -0,76% har vi oplevet at volatiliteten er vendt tilbage til de finansielle markeder.

​I 9 ud af de sidste 13 dage har aktiemarkedet givet et afkast på +/-1% og i slutningen af februar så vi 5 dage i træk med afkast på +/- 1%. I 2018 har vi allerede haft 13 dage med negative afkast på over -1% - til sammenligning var der kun 4 dage i 2017 hvor afkastet var negativt med mere end -1%.

Det ser ud til, at det vi oplever lige nu, er et regimeskift på markederne fra en periode med lav volatilitet til en periode med høj volatilitet. Det er umuligt at forudsige, hvor længe denne ændring vil vare, men vi har kigget nærmere på hvad investorer kan forvente i perioder med øget volatilitet.

Volatilitet har det med at komme i klynger. Volatilitet på aktiemarkedet kan være modstridende idet bull-markeder typisk har lav volatilitet – dvs. man som investor oplever en langsom positiv udvikling i afkastet. De bedste dage på aktiemarkedet forekommer sjældent i disse perioder. De bedste dage kommer oftest sammen med de dårligste dage – under nedadgående og volatile markeder. Siden 1970 er de 25 bedste og 25 værste dage på aktiemarkedet alle sket i perioder, hvor volatiliteten har været over gennemsnittet.

Årsagen til at volatilitet kommer i klynger er fordi tab instinktivt gør to gange så ondt som en gevinst. Denne tabsaversion er en af de store grunde til, at investorerne har en tendens til at træffe følelsesladede beslutninger, hvilket forårsager både paniksalg og panikkøb under volatile og faldende markeder.

Richard Thaler og Cass Sunstein beskriver, at vores tabsaversion hænger sammen med ”nærsynethed”. Det betyder, at jo oftere vi vurderer eller evaluerer vores porteføljer, jo mere sandsynligt er det at vi vil opleve tab. Og jo oftere vi oplever tab jo større bliver vores tabsaversion. Eller opsummerende – jo oftere du afviger fra din planlagte investeringsstrategi og lader følelserne tage styring – jo dårligere bliver dit afkast.

Under volatile markedsmiljøer bliver det fristende at være mere opmærksom end normalt på ens portefølje, men den ”nærsynede” tabaversion fortæller os, at dette sandsynligvis kun vil føre til mere smerte og potentielle investeringsfejl. Volatile markedsmiljøer frister os til at tage unødvendige risici og foretage unødvendige porteføljeændringer.

Hvis der er tale om et regimeskifte fra lav volatilitet til høj volatilitet, skal man som investor forberede sig på et bredere udfald af afkastmuligheder – særligt på dag-til-dag basis.

Dette betyder ikke, at man skal forlade aktiemarkedet. Ingen kan forudsige præcis, hvordan tingene vil spille ud på markederne over tid, og om volatiliteten bliver lav eller høj. Men som investor kan du anvende denne viden til at fastholde din investeringsstrategi og lade følelserne blive i kroppen og væk fra handelsknappen.

Det er netop det vi gør i Othania Invest A/S, hvor vores egenudviklede og 100% objektive investeringsmodel analyserer risikoen (volatiliteten) for den kommende måned på aktiemarkedet.

Er du interesseret i at høre mere om hvordan Othania Invest A/S kan være med til at undgå og minimere tabene og derigennem øge afkastet i din portefølje – så kontakt os på christian@othania.dk eller 31 26 62 53.
0 Kommentarer



Efterlad et svar.

    Forfattere

    Vincent Dilling-Larsen,
    Investeringsdirektør

    Christian Mørup-Larsen,
    ​Administrerende direktør

    Kategorier

    Alle
    Afkast
    Analyser
    Medieomtale
    Pressemeddelelser

Othania Capital A/S, FT nr. 23080
Othania Invest A/S,  FT nr. 24228

Othania Investeringsrådgivning ApS,  FT nr. 34139
Dronninggårds Allé 136. 2840 Holte
​© Copyright 2021. All Rights Reserved
 Disclaimer


www.othania.dk bruger cookies til trafikmåling og analyse af trafikken for at optimere indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, da klik her.