Pr. 18. marts 2016 har Othania Capital A/S modtaget Finanstilsynets godkendelse som registreret forvalter af alternative investeringsfonde.
Othania Capital A/S er navnet på en ny dansk kapitalforvalter der vil kombinere simpliciteten fra en stor kapitalforvalter med kundeplejen fra en lille forvalter. Bag Othania Capital står familien Steen Larsen, der tilsammen har mere end 21 års erfaring med kapitalforvaltning. Partner og bestyrelsesformand Knud Steen Larsen udtaler: "Vi mener, at der hos kunderne er et øget behov for kundefokuserede kapitalforvaltningsløsninger med absolut afkast, gennemskuelige omkostninger og ikke mindst en passioneret kundepleje." Virksomhedens daglige ledelse vil blive foretaget af Christian og Vincent Steen Larsen, der begge har erfaring fra Nykredit Asset Management og senest PP Capital, hvor de begge var medejere. Othania Capital tilbyder kapitalforvaltning til virksomheder, fonde, foreninger og private kunder via investeringsselskabet Othania Invest A/S, hvor man som kunde bliver medinvestor - og hvor alle stifterne er investorer på lige fod med kunderne. "Vi er meget fokuseret på at være en kundeorienteret virksomhed, hvor attraktive afkast, en fair aflønning og en passioneret kundepleje går hånd i hånd. Derfor har vi arbejdet fokuseret på at lave Othania Invest A/S, som vi mener er mest attraktivt for kunderne, og hvor vi selv har hånden 100% på kogepladen som medinvestor". udtaler Christian Steen Larsen. Investeringsfilosofien i Othania Invest A/S er baseret på, at volatilitet på aktiemarkedet kan estimeres og at risiko skal håndteres før den indtræffer - ikke efter. Othania Invest A/S anvender en egenudviklet stringent og disciplineret taktisk aktiemodel, der estimerer risikoen på aktiemarkedet inden den indtræffer - og allokerer defensivt i perioder med forhøjet volatilitet - for derigennem at skabe langsigtet værditilvækst til investorerne i Othania Invest A/S. Modellen er udviklet af Othania Capital A/S og back-testet over de seneste 24 år på tværs af 15 lande. Om Othania Capital A/S Othania Capital A/S er en familieejet kapitalforvalter som er registreret som forvalter af alternative investeringsfonde under Finanstilsynet. Othania Capital A/S er forvalter på investeringsselskabet Othania Invest A/S. Othania Invest A/S er et kundeejet investeringsselskab der investerer i ultralikvide ETF'er ved brug af en egenudviklet investeringsmodel der løbende vurderer risikoen på aktiemarkedet. Læs mere på www.othania.dk. For yderligere information eller interviews med ejere/bestyrelsesformand, kontakt: Christian Steen Larsen, Administrerende direktør christian@othania.dk - 31 26 62 53 Vincent Steen Larsen, Investeringsdirektør vincent@othania.dk - 42 30 72 20 Knud Steen Larsen, Bestyrelsesformand denver-k@outlook.dk - 20 33 04 21
0 Kommentarer
Efterlad et svar. |
ForfattereVincent Dilling-Larsen, Kategorier |
Othania Capital A/S, FT nr. 23080
Othania Invest A/S, FT nr. 24228
Othania Investeringsrådgivning ApS, FT nr. 34139
Dronninggårds Allé 136. 2840 Holte
© Copyright 2021. All Rights Reserved
Disclaimer
www.othania.dk bruger cookies til trafikmåling og analyse af trafikken for at optimere indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, da klik her.
Othania Invest A/S, FT nr. 24228
Othania Investeringsrådgivning ApS, FT nr. 34139
Dronninggårds Allé 136. 2840 Holte
© Copyright 2021. All Rights Reserved
Disclaimer
www.othania.dk bruger cookies til trafikmåling og analyse af trafikken for at optimere indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, da klik her.