OTHANIA
  • HOME
  • VORES FORENINGER
    • Othania Etisk Formuevækst
    • Othania Invest A/S
  • OM OS
  • BLOG
  • HOME
  • VORES FORENINGER
    • Othania Etisk Formuevækst
    • Othania Invest A/S
  • OM OS
  • BLOG

Nu kommer recessionen...

10/2/2019

0 Kommentarer

 
”Er efterhånden en overskrift vi har hørt alt for mange gange de seneste 12 måneder. Recessionen er ikke kommet endnu og der er intet der tyder på at den lige om hjørnet.”

Således indledte vi vores mest læste artikel for 12 måneder siden – dvs. medierne, investeringsguruer og økonomer har nu i 24 måneder snakket om at nu er recessionen lige om hjørnet eller i hvert fald meget tæt på. ​
Da recessionen ikke kom i de sidste 12 måneder er det nærliggende spørgsmål:

 … hvor lang tid er der så til næste recession? 
Historisk har 3 indikatorer forudset de seneste 10 recessioner – med et gennemsnitligt forecast på 6 måneder til recessionsstart. 

Den første indikator er, at rentekurven mellem 3 mdr. og 10-årige statsobligationer skal være negativ. Den 23. maj 2019 blev rentekurven negativ og dvs. at en obligationsinvestor får mere i rente på en obligation med kort løbetid end en obligation med lang løbetid. I dag giver en 3 måneders amerikansk statsobligation 1,83% i rente, imens en 10 år amerikansk statsobligation giver 1,67%. Rentekurven er dermed negativ med -16 bp. Historisk har rentekurven gennemsnitligt været negativ 12 måneder før starten på en recession. 

Den anden recessionsindikator er den årlige ændring i de ledende økonomiske indikatorer (LEI). Hvis LEI er negativ over en periode på 12 måneder følger der typisk en recession 6 måneder efter. Årsvæksten er lige nu på +0,81%. 

For det tredje skal Feds Funds Rate være højere end ligevægtsrenten – dette sker typisk 12 mdr. før en recession – denne indikator er endnu ikke negativ.

Konklusionen må derfor være, at baseret på historisk ledende indikatorer står vi ikke overfor en recession de kommende 6 måneder. Vores analyse viser endvidere, at aktiemarkedet i højere grad stiger i perioden op til 6 måneder før en recession, og at det særligt er de sidste 6 måneder før en recession man skal reducere sin risiko. 
​
Så hvis du tror på, at der er mere end 6, 12 eller 24 måneder til næste recession så siger historien at du bør beholde risikoen i din portefølje. Fordi der har en investor historisk opnået et positivt afkast i 10/10 tilfælde og et gennemsnitligt afkast +19% jf. understående tabel. 
Billede
Hvor slem er en recession for dit afkast?
Men, hvor slem er en recession egentlig for dit aktieafkast? Vi har kigget på afkastet op til, under og efter i de 10 seneste recessioner i USA. Og faktisk er aktiemarkedet positivt i 7/10 recessioner med et gennemsnitligt afkast på 4,14% - og 1 år efter en recession er det gennemsnitlige afkast på 17,2%. 
Billede
Så hvis vi kigger på afkastet, er det altså ikke recessionen man som udgangspunkt skal være nervøs for – men i højere grad de 6 måneder op til en recession. 

Omvendt oplever man som investor langt større udsving i sin aktieportefølje under en recession – og særligt markant større tilbagefald end både før og efter recession.
​
Store negative udsving i aktiekurserne er farlige som investor, fordi det påvirker den menneskelige psykologi – hvor studier viser, at et tab på 100 kr. føles dobbelt så slemt som en gevinst på 100 kr. 

Med stigende udsving på aktiemarkederne under en recession bliver investorerne testet på deres evne til at fastholde deres strategi (som på den lange bane giver positivt afkast) og at fravige sin strategi (hvor der sælges med tab – og der ikke genkøbes før aktiemarkedet er steget). Utallige analyser har vist, at mange investorer fraviger deres investeringsstrategi når markederne bliver volatile – og dermed opnår et markant dårligere afkast end markedet.


Hvordan har Othanias investeringsmodel klaret sig før, under og efter en recession? 
Vores backtest af modellen starter i 1992 og indeholder dermed perioderne før, under og efter ved de seneste 2 recessioner. 

Før en recession
I perioderne op til en recession kan vi se, at Othanias investeringsmodel i gennemsnit har klaret sig bedre end aktiemarkedet lang tid før en recession – men særligt har Othanias investeringsmodel været med til at beskytte afkastet de sidste 6 måneder før en recession. 
Billede
Under og efter en recession
Hvis vi ser på perioden under de sidste 2 recessioner har Othanias investeringsmodel leveret et gennemsnitligt positivt afkast på +20,9% mod -17,95% for aktiemarkedet og samtidig har det gennemsnitlige tilbagefald under recessionen kun været på 40% af aktiemarkedets tilbagefald – og dermed sikret en bedre beskyttelse af formuen.
Billede
Og sidst men ikke mindst har Othanias investeringsmodel været god til at skabe et bedre afkast end aktiemarkedet i de 12 måneder efter en recession er afsluttet.

Othanias investeringsmodel der bygger på ledende indikatorer for aktiemarkedsrisiko har historisk været gode til, at identificere perioder med forhøjet risiko på aktiemarkedet og dermed kunne allokere til sikre statsobligationer inden de værste fald er indtruffet. 

Samtidig har modellen været god til at bibeholde investeringen i aktier i lang tid inden recessionen og dermed høstet frugterne af det positive afkast her.

Hvordan arbejder Othania? 
I Othania anvender vi en egenudviklet og 100% objektiv investeringsmodel der én gang om måneden indsamler finansielle nøgletal fra hele verden.

Baseret på disse nøgletal estimerer investeringsmodellen hvorvidt risikoen på aktiemarkedet er stigende eller faldende i den kommende måned.

Hvis investeringsmodellen estimerer at risikoen er normal - investeres der 100% i aktier (via ETF'er) og hvis den estimerede risiko på aktiemarkedet er forhøjet investeres der 100% i statsobligationer (via ETF'er). Othania kan dermed hjælpe dig med at justere risikoen op eller ned i porteføljen. 

Der hvor vi kan hjælpe dig som investor er, at Othania kan være en taktisk byggesten og alternativ i din portefølje - som løbende sikrer, at du får taget risiko på når aktiemarkedet stiger eller tager risiko ud inden aktiemarkedet falder kraftigt. Othania kan være en taktisk og dynamisk klods, som vægter risikoen i porteføljen op og ned - uden du aktivt skal gøre noget i din samlede portefølje, og dermed være med til at skabe en mere stabil udvikling i din portefølje – som gerne skulle sikre, at du holder fast i din investeringsstrategi. 

Så selvom man ved der er en recession på vej – er det ikke nødvendigvis at aktiemarkedet er et dårligt sted at placere sig – det afhænger i højere grad om man har sin investeringsstrategi på plads – så man både kan deltage i opturen på aktiemarkedet og beskytte sin portefølje den dag aktiemarkedet vender og recessionen rammer – for én dag får medierne, investeringsguruerne og økonomerne ret..

    Er Du interesseret i at høre nærmere?
    Bliv kontaktet helt uforpligtende for en snak om investeringsmulighederne:

JA TAK - KONTAKT MIG
0 Kommentarer



Efterlad et svar.

    Forfattere

    Vincent Dilling-Larsen,
    Investeringsdirektør

    Christian Mørup-Larsen,
    ​Administrerende direktør

    Kategorier

    Alle
    Afkast
    Analyser
    Medieomtale
    Pressemeddelelser

Othania Capital A/S, FT nr. 23080
Othania Invest A/S,  FT nr. 24228

Othania Investeringsrådgivning ApS,  FT nr. 34139
Dronninggårds Allé 136. 2840 Holte
​© Copyright 2019. All Rights Reserved
 Disclaimer


www.othania.dk bruger cookies til trafikmåling og analyse af trafikken for at optimere indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, da klik her.