Når man skal evaluere en investering, ser de fleste investorer på det totale afkast over forskellige historiske perioder fra måneder til mange år. Men, kun at fokusere på afkastet kan være misvisende – for der kan være stor forskel på med hvilken risiko afkastet er opnået. For at kunne sammenligne investeringer bør man se på både afkast og risiko og her kan vi bruge risikonøgletallet Sharpe Ratio.

Sharpe Ratio fortæller, hvor meget merafkast (over den risikofrie rente) en investering har lavet – sat i forhold til den risiko (volatilitet) som investeringen har haft. Altså hvor meget afkast har vi fået pr. risikoenhed vi har påtaget os. Med dette nøgletal i hånden kan vi som investor vurdere – om vi får nok afkast ud af den risiko vi påtager os - jo højere Sharpe Ratio, desto bedre afkast pr. risikoenhed. 

Hvem opfandt Sharpe Ratioen?
Sharpe Ratioen blev opfundet af nobelprisvinder William F. Sharpe i 1966. Sharpe Ratioen er et internationalt anerkendt og meget brugt værktøj til at beregne det risikojusterede afkast på investeringer – og dermed som værktøj til at sammenligne forskellige investeringer.  

Hvordan beregnes Sharpe Ratio?

Sharpe Ratio bruger investeringens standardafvigelse (bevægelser / udsving) til at definere risikoen – en højere standardafvigelse indebærer en større spredning af afkast, hvor lavere standardafvigelse betyder at spredningen er mindre. 

Hvordan kan man bruge Sharpe Ratio?
Vi kan bruge nøgletallet til at sammenligne forskellige investeringsmuligheder både i forhold til afkast og risiko. Hvis to fonde har samme procentuelle afkast over de seneste tre år, så vil den 
forvalter, der har haft de mindste udsving i porteføljen, have den højeste Sharpe ratio.

Hvis to investeringsfonde har forskellige risikoprofiler men samme årlige afkast – vil Sharpe Ratio kunne bruges til at bestemme hvilken fond der har fået mest ud af sin risiko. 

​Ved at bruge Sharpe Ratio som supplement til det totale afkast når du skal evaluere en ny eller eksisterende investering – kan Sharpe Ratio hjælpe dig med at undgå at investere i en manager/fond der påtager sig mere risiko, end du måske er tilpas med. 

– fordi de er faldet mellem 25-35% - og derfor råder private investorer til at købe aktier nu. ​

Men, fordi noget falder med 25% er det nødvendigvis ikke blevet billigere. Aktier handler til en given P (Pris) som man er villig til at betale for en-krones indtjening (E) – heraf udtrykket P/E værdi.

Hvis Prisen falder og indtjeningen er den samme – så er aktien blevet billigere. Men, hvis den forventede indtjening også falder – så er aktier ikke nødvendigvis blevet billigere. 


Lad os se nærmere på den seneste udvikling for de 500 største aktier nemlig S&P500 indekset.
Den 31/12-2019 var den forventede indtjening pr. aktie (EPS) i S&P500 om 12 mdr. = $171,15. S&P 500 handlede til kurs 3.230,78 – dvs. at man som investor var villig til at betale $3.230,78/$171,15 = $18,88 for $1 indtjening. 

Den 20/3-2020 sluttede S&P500 i $2.304,92 og hvis vi fortsat forventede at EPS om 12 mdr. var $171,15 så ville P/E være $2.304,92/$171,15 = $13,47. 

Det svarer til at kunne købe S&P500 aktierne $13,47/$18,88 = 28,7% billigere i dag. 

MEN, tror vi stadig på, at S&P500 selskaberne kan skabe en indtjening pr. aktie på $171,15 – svarende til en indtjeningsvækst i hele 2020 på 5% siden 31/12-2019? 

Med de nuværende effekter fra den globale COVID-19 epidemi med rejserestriktioner, nedlukninger af virksomheder og bysamfund, er det vanskeligt at forestille sig, at vi ikke kigger ind i indtjeningsfald. 


Analytikernes forventninger
For nærværende er gennemsnittet af analytikerne enige om en nul-vækst i EPS svarende til $163 pr. aktie (dette nedrevideres løbende). Hvis dette tal holder – og vi fortsat vil betale $19 for denne $1 indtjening så er der en upside i aktiemarkedet pt. på 34,36% jf. understående tabel. 

I kriser eller usikre vækstperioder er vi som investorer sjældent villige til at betale en høj pris for en-krones indtjening. Typisk vil vi skulle ned på en Pris/Indtjening på 14-15x (hvilket Goldman Sachs, BoFA og JP Morgan er ude og sige i deres seneste analyser)

Hvis dette er tilfældet – er der efter vores opfattelse en større downside risiko på aktiemarkedet end der er upside for nærværende. 

I tabellen herunder har vi samlet eksterne og egne estimater på hvordan forskellige scenarier kan påvirke kursen på S&P500.
Hvis vi som eksempel tager et estimat fra BoFA om at den forventede indtjening pr. aktie (EPS) vil falde med 20%, så svarer det til aktierne skal falde yderligere 15,14% fra det nuværende niveau, hvis investorerne er interesseret i at betale $15 for $1 indtjening.

​Pointen er at aktier ikke nødvendigvis er blevet billigere, blot fordi aktier er faldet 25%. Man skal altid måle prisen op mod den forventede indtjening, som aktierne/virksomhederne kan levere.

I Othania anvender vi investeringsmodellen TIGER – som er en egenudviklet og objektiv investeringsmodel som estimerer hvorvidt risikoen på aktiemarkedet er normal eller forhøjet i den kommende måned. 

TIGER er en taktisk investeringsmodel der anvendes i både Othania Invest A/S og Investin Othania Etisk Formuevækst – og som i kombination med en klassisk portefølje af aktier og obligationer kan skabe et bedre afkast og lavere risiko i den samlede portefølje.

Det vil sige, at hvis man har en risikoprofil på 60% i aktier og 40% i obligationer har man et risikoforhold på 1,5 (60%/40%). Hvis man bibeholder denne risikoprofil – men tilføjer en taktisk justering af risikoen – kan porteføljen nu allokere mellem 42-72% i aktier og 28-58% i obligationer. 

​Dette er illustreret herunder:

Vi har kigget på afkastet i en portefølje bestående af et risikoforhold på 60% globale aktier, 40% globale obligationer i forhold til en portefølje med samme risikoforhold, hvor globale aktier udgør mellem 42-57%, globale obligationer mellem 28-38% og 5-30% taktisk allokering i Othania.
​
Vi har kigget på perioden fra 31/1-1991 t.o.m. 30/09-2019 – og afkastet er beregnet efter omkostninger.

Som det fremgår af ovenstående tabel, har det at tilføje Othania til en 60/40 portefølje betydet et årligt merafkast på 0,4% - 2,6% efter omkostninger og en forbedring af det risikojusterede afkast på 13%-72% afhængig af den procentandel Othania udgør af den samlede portefølje.

​Baggrunden for det forbedrede afkast/risikoforhold er, at den taktiske allokering kan øge afkastet i gode tider ved at investere mere i aktier og beskytte formuen i dårlige tider ved at investere mere i obligationer. 

Hvis du ejer obligationer eller har penge i en investeringsforening med obligationer, er der et nøgletal, du skal kende. Det kaldes varighed i år. Selv om det er angivet i år, er varighed ikke blot et mål for tiden. I stedet signaliserer varighed, hvor meget prisen på din obligationsinvestering sandsynligvis vil svinge, når renten bevæger sig enten op eller ned. Jo højere varighedstallet, desto mere følsom vil din obligationsinvestering være for ændringer i rentesatserne.

Hvis du har obligationer med en lav rente og høj varighed, kan du opleve negativt afkast, når renten stiger undervejs – fordi den lave rente ikke beskytter afkastet mod kurstabet fra stigende renter. 


Hvordan varighedsrisiko påvirker prisen på obligationer?
Mange faktorer påvirker obligationspriserne, hvoraf den ene er renteniveauet. 
Grundreglen ved en investering i obligationer er, at når renten stiger, falder obligationskurserne, og vice versa. Dette er kendt som renterisiko. 

Varighedsrisiko er den risiko, der er forbundet med følsomheden af en obligations kurs over for en ændring i renten. Jo højere en obligations varighed er, jo større er følsomheden over for renteændringer. Dette betyder, at prisudsving, uanset om de er positive eller negative, vil være mere markante. 

Hvis du køber en obligation og holder den til udløb, kan du forvente at modtage kurs 100, når din hovedstol tilbagebetales (medmindre boligejerne, staten eller virksomheden bag obligationen går konkurs eller på anden måde undlader at betale). Hvis du sælger før obligationen udløber, påvirkes den pris, du modtager, af de pågældende renter på det tidspunkt og varigheden. 

Som eksempel kan vi tage en dansk investeringsforening der investerer i lange danske stats- og realkreditobligationer. Investeringsforeningen har:
- en varighed på 5,04 år 
- en effektiv rente på 0,1% 
- en årlig omkostning i procent på 0,59%

Hvilket vil sige, at hvis renteniveauet stiger med 2% fra det nuværende lave niveau vil investeringsforeningens afkast blive negativt med over 10% før omkostninger (2 x 5,04).

Den effektive rente er på 0,1% - man kan altså forvente et årligt negativt nettoafkast på -0,49% (0,1%-0,59%) over de næste 5 år ved en investering i lange danske stats- og realkreditobligationer. Og på trods af, at der er en stor spredning i obligationsporteføljen, løbes der en relativ høj tabsrisiko over 10% ved stigende renteniveauer. 

Hvis vi i stedet kigger på en investeringsforening med korte obligationer er varigheden 1,8 år og den effektive rente 0% og ÅOP 0,39%. Så der findes mange danske investorer som er villige øge deres renterisiko med 280% (5,04/1,8) for at få 0,1% mere i årligt afkast (før omkostninger – efter omkostninger er tallet -0,1%). 

I øjeblikket er danske investorer i obligationer villige til at acceptere en lav ekstra kompensation (afkast) for øget varighed (risiko) - men hvorfor så det?


Lav kompensation for øget varighedsrisiko
Som obligationsinvestor kan afkastet komme fra renten (kreditrisikoen) eller fra varigheden (løbetidsrisiko). Da renten i store dele af verden er faldet kraftigt og i +30% af verden ført til negative statsrenter – så er den ene af to muligheder for afkast fjernet. 

​Negative renter er ikke et nyt fænomen – men det er mængden og andelen af obligationer med negative renter, længere varigheder og i nogen tilfælde udstedere (lande/virksomheder) med meget lav kreditværdighed, hvilket er med til at udhule den kompensation som obligationsinvestorerne har været vant til. Med kompensation menes, at renten på en obligation er med til at ”beskytte” afkastet ved stigende renter (varighedsrisiko) og normalt ville obligationsinvestorerne kræve højere renter for at tage mere varighedsrisiko. 

På grafen herunder kan vi se udviklingen i globale renteindeks og varigheden. 

​Vi kan se af grafen at på 20 år har obligationsindekset en varighed der er 2 år længere, imens renten er ca. 6,25%-point lavere – det ses altså tydeligt, at obligationsinvestorerne i dag er villige til at påtage sig mere og mere risiko (varighed) for lavere og lavere beskyttelse (rente). 

I august måned blev Tyskland den første obligationsudsteder nogensinde der udstedte 30-årige statsobligationer med 0% i rente. Faktisk er obligationerne i dag prisfastsat med et negativt afkast på -0,11%, hvilket betyder, at obligationsinvestorerne faktisk betaler Tyskland for at ”opbevare” deres penge de næste 30 år. Varigheden på de udstedte obligationer er ca. 30 år, hvilket betyder, at hvis renten stiger 1% (hvilket var renteniveauet i oktober 2018) så taber obligationsinvestorerne 30% på denne obligation.

Statsobligationer bliver generelt betragtet som sikre investeringer i forhold til kreditrisikoen (risikoen for staten går konkurs) – men med negative renter og længere løbetid er statsobligationer ikke længere at betragte som lav risiko – hvis renten stiger igen. 

Hvis vi kigger på det europæiske marked for statsobligationer kan vi se, at ud af 13 europæiske lande er det gennemsnitlige antal statsobligationer udstedt med negativ rente på 73%. Selv lande som for få år tilbage var på randen af konkurs (måske stadigvæk er) som Spanien,  Portugal og Irland – har alle nu ca. 70% af deres obligationer udstedt med negativ rente. 

Source: JP Morgan, Flows & Liquidity, August 2019

Uden at gå ind i en diskussion om hvorvidt vi vil se yderligere faldende renter som i år – og deraf følgende kursstigninger til obligationer eller om vi snart går ind i en periode med stigende renter – så var pointen at belyse den skævvridning der er kommet på obligationsmarkedet og den manglende sammenhæng mellem afkast og risiko. 

Det betyder heller ikke, at der ikke findes obligationer eller porteføljer af obligationer der kan være attraktive i en samlet investeringsportefølje – det betyder blot, at man som obligationsinvestor i højere grad end tidligere skal forholde sig til, at der også er en markant tabsrisiko på den ”sikre” del af ens portefølje. 


Men, hvad er alternativet?
Betaler du i dag ikke negative renter af dit indestående i din bank (typisk beløb over 750.000 kr.) vil det i mange tilfælde være et bedre alternativ at sælge ud af obligationsinvesteringerne og placere pengene kontant til 0% i rente og uden risiko.

I Othania mener vi dog fortsat, at aktierne er mere attraktive end obligationer. Selvom der historisk har været større ”tabsrisiko” på aktier - målt som maksimalt tab fra top-til-bund - så tilbyder aktierne stadigvæk attraktive afkast for den langsigtede investor i forhold til en investering i obligationer.

Risikopræmien på aktier er den betaling som investor skal have for at investere i aktier frem for den risikofrie rente (obligationer). Det forventende afkast på aktier er dermed lig risikopræmien på aktier plus den risikofrie rente. Historisk set har denne risikopræmie ligget på 3,8% imens 10-årige amerikanske statsobligationer i dag giver 1,54% i rente. Det vil sige, at jf. risikopræmien skulle man på nuværende tidspunkt forvente et afkast på amerikanske aktier på 3,80% + 1,54% = 5,34%.

Ser man på indtjeningsafkastet i S&P500 + afkastet fra dividender giver det tilsammen afkast på 4,57%+1,95% = 6,52%.

Dette er et øjebliksbillede hvis man investerer i aktier, hvor man kan købe et bredt diversificeret indeks på 500 selskaber og forvente et afkast i niveauet 5,3% - 6,5% sammenlignet med obligationer i danske investeringsforeninger der efter omkostninger har et forventet negativt afkast ved uændret renteniveau. 

”Er efterhånden en overskrift vi har hørt alt for mange gange de seneste 12 måneder. Recessionen er ikke kommet endnu og der er intet der tyder på at den lige om hjørnet.”

Således indledte vi vores mest læste artikel for 12 måneder siden – dvs. medierne, investeringsguruer og økonomer har nu i 24 måneder snakket om at nu er recessionen lige om hjørnet eller i hvert fald meget tæt på. ​

Da recessionen ikke kom i de sidste 12 måneder er det nærliggende spørgsmål:

 … hvor lang tid er der så til næste recession? 
Historisk har 3 indikatorer forudset de seneste 10 recessioner – med et gennemsnitligt forecast på 6 måneder til recessionsstart. 

Den første indikator er, at rentekurven mellem 3 mdr. og 10-årige statsobligationer skal være negativ. Den 23. maj 2019 blev rentekurven negativ og dvs. at en obligationsinvestor får mere i rente på en obligation med kort løbetid end en obligation med lang løbetid. I dag giver en 3 måneders amerikansk statsobligation 1,83% i rente, imens en 10 år amerikansk statsobligation giver 1,67%. Rentekurven er dermed negativ med -16 bp. Historisk har rentekurven gennemsnitligt været negativ 12 måneder før starten på en recession. 

Den anden recessionsindikator er den årlige ændring i de ledende økonomiske indikatorer (LEI). Hvis LEI er negativ over en periode på 12 måneder følger der typisk en recession 6 måneder efter. Årsvæksten er lige nu på +0,81%. 

For det tredje skal Feds Funds Rate være højere end ligevægtsrenten – dette sker typisk 12 mdr. før en recession – denne indikator er endnu ikke negativ.

Konklusionen må derfor være, at baseret på historisk ledende indikatorer står vi ikke overfor en recession de kommende 6 måneder. Vores analyse viser endvidere, at aktiemarkedet i højere grad stiger i perioden op til 6 måneder før en recession, og at det særligt er de sidste 6 måneder før en recession man skal reducere sin risiko. 
​
Så hvis du tror på, at der er mere end 6, 12 eller 24 måneder til næste recession så siger historien at du bør beholde risikoen i din portefølje. Fordi der har en investor historisk opnået et positivt afkast i 10/10 tilfælde og et gennemsnitligt afkast +19% jf. understående tabel. 

Hvor slem er en recession for dit afkast?
Men, hvor slem er en recession egentlig for dit aktieafkast? Vi har kigget på afkastet op til, under og efter i de 10 seneste recessioner i USA. Og faktisk er aktiemarkedet positivt i 7/10 recessioner med et gennemsnitligt afkast på 4,14% - og 1 år efter en recession er det gennemsnitlige afkast på 17,2%. 

Så hvis vi kigger på afkastet, er det altså ikke recessionen man som udgangspunkt skal være nervøs for – men i højere grad de 6 måneder op til en recession. 

Omvendt oplever man som investor langt større udsving i sin aktieportefølje under en recession – og særligt markant større tilbagefald end både før og efter recession.
​
Store negative udsving i aktiekurserne er farlige som investor, fordi det påvirker den menneskelige psykologi – hvor studier viser, at et tab på 100 kr. føles dobbelt så slemt som en gevinst på 100 kr. 

Med stigende udsving på aktiemarkederne under en recession bliver investorerne testet på deres evne til at fastholde deres strategi (som på den lange bane giver positivt afkast) og at fravige sin strategi (hvor der sælges med tab – og der ikke genkøbes før aktiemarkedet er steget). Utallige analyser har vist, at mange investorer fraviger deres investeringsstrategi når markederne bliver volatile – og dermed opnår et markant dårligere afkast end markedet.

Hvordan har Othanias investeringsmodel klaret sig før, under og efter en recession? 
Vores backtest af modellen starter i 1992 og indeholder dermed perioderne før, under og efter ved de seneste 2 recessioner. 

Før en recession
I perioderne op til en recession kan vi se, at Othanias investeringsmodel i gennemsnit har klaret sig bedre end aktiemarkedet lang tid før en recession – men særligt har Othanias investeringsmodel været med til at beskytte afkastet de sidste 6 måneder før en recession. 

Under og efter en recession
Hvis vi ser på perioden under de sidste 2 recessioner har Othanias investeringsmodel leveret et gennemsnitligt positivt afkast på +20,9% mod -17,95% for aktiemarkedet og samtidig har det gennemsnitlige tilbagefald under recessionen kun været på 40% af aktiemarkedets tilbagefald – og dermed sikret en bedre beskyttelse af formuen.

Og sidst men ikke mindst har Othanias investeringsmodel været god til at skabe et bedre afkast end aktiemarkedet i de 12 måneder efter en recession er afsluttet.

Othanias investeringsmodel der bygger på ledende indikatorer for aktiemarkedsrisiko har historisk været gode til, at identificere perioder med forhøjet risiko på aktiemarkedet og dermed kunne allokere til sikre statsobligationer inden de værste fald er indtruffet. 

Samtidig har modellen været god til at bibeholde investeringen i aktier i lang tid inden recessionen og dermed høstet frugterne af det positive afkast her.

Hvordan arbejder Othania? 
I Othania anvender vi en egenudviklet og 100% objektiv investeringsmodel der én gang om måneden indsamler finansielle nøgletal fra hele verden.

Baseret på disse nøgletal estimerer investeringsmodellen hvorvidt risikoen på aktiemarkedet er stigende eller faldende i den kommende måned.

Hvis investeringsmodellen estimerer at risikoen er normal - investeres der 100% i aktier (via ETF'er) og hvis den estimerede risiko på aktiemarkedet er forhøjet investeres der 100% i statsobligationer (via ETF'er). Othania kan dermed hjælpe dig med at justere risikoen op eller ned i porteføljen. 

Der hvor vi kan hjælpe dig som investor er, at Othania kan være en taktisk byggesten og alternativ i din portefølje - som løbende sikrer, at du får taget risiko på når aktiemarkedet stiger eller tager risiko ud inden aktiemarkedet falder kraftigt. Othania kan være en taktisk og dynamisk klods, som vægter risikoen i porteføljen op og ned - uden du aktivt skal gøre noget i din samlede portefølje, og dermed være med til at skabe en mere stabil udvikling i din portefølje – som gerne skulle sikre, at du holder fast i din investeringsstrategi. 

Så selvom man ved der er en recession på vej – er det ikke nødvendigvis at aktiemarkedet er et dårligt sted at placere sig – det afhænger i højere grad om man har sin investeringsstrategi på plads – så man både kan deltage i opturen på aktiemarkedet og beskytte sin portefølje den dag aktiemarkedet vender og recessionen rammer – for én dag får medierne, investeringsguruerne og økonomerne ret..

Den megen geopolitiske uro og støj fra medierne kan gøre det svært for investorerne at vide om markedet stiger eller falder.

​Mange danskere og investorer har derfor enten selv eller ved deres bank en balanceret portefølje bestående af aktier og obligationer. Den gennemsnitlige investor har 60% i aktier og 40% i obligationer. Denne fordeling holdes i mange år igennem opture såvel som nedture.

Det betyder at du som investor har alt for mange aktier i recessioner, hvor aktiemarkedet falder - og du har alt for få aktier, når aktiemarkedet begynder at stige igen.

Ved at bruge en taktisk fond, som fx Othania Etisk Formuevækst, kan du have flere aktier i de gode tider og færre aktier i de dårlige tider.

På grafen herunder har vi vist afkastudviklingen for to sammensætninger af din investering*:​

• Rød graf
  • 42% Aktier
  • 28% Obligationer
  • 30% Othania Etisk Formuevækst
• Grå graf
  • 60% Aktier
  • 40% Obligationer

Grafen viser, at hvis du havde investeret 100.000 kr. i 1991, så ville du i dag stå med dette i hånden:

• Rød graf (inkl. Othania Etisk Formuevækst som taktisk fond)
  • 1.477.000 kr.
• Grå graf
  • 844.000 kr.

Du ville som investor altså have stået med 600.000 kr. mere i hånden fordi Othania sørger for at du har flere aktier i de gode perioder og færre aktier i de dårlige perioder.

I tider med geopolitisk uro kan det være svært for investorer at vide hvornår de skal hæve og sænke deres risiko.

Skal jeg prøve at finde det perfekte tidspunkt eller følge ”Sell in May and stay away”?

For hurtigt at besvare det første spørgsmål, så er det meget svært at time ens indtræden på de finansielle markeder helt perfekt. Man kan søge efter det perfekte tidspunkt, hvor markedet måske er faldet lidt tilbage eller hvor man forventer yderligere stigninger.
​
Ofte ender det med at ens plan aldrig helt rammer rigtigt – en af de mest kendte illustrationer af denne svære øvelse er vist herunder:

Øvelsen er blevet rigtig svær grundet den effekt følelser har på ens investeringsbeslutninger. Det har blandt andet medført den evigt tilbagevendende frase: ”Sell in May and stay away”. Men giver det virkelig værdi til investoren at følge dette? Og er det bedre at vente til en bestemt måned at investere?
​
Hvis man sammenligner perioden fra Maj – Oktober med November – April i S&P500 Total Return fra 1928 til 2018, så underperformer Maj – Oktober afkastmæssigt den anden halvdel af året. Skal man så ikke bare sælge i slut april?

Hvis man ønsker et højere afkast på sin portefølje ville det nok være en dårlig ide. Selvom Maj – Oktober underperformer, så leverer de 6 måneder fortsat et positivt afkast på 3,9% i gennemsnit. November – April leverer i sammenligning 6,9%.

På den lange bane giver det en kæmpe forskel i ens portefølje, den dag man skal bruge pengene. Som eksempel ville 10.000 kr. investeret i 1928 efter ”køb og behold” være blevet til over 33 mio. kr., mens en strategi med køb i November og sælg i Maj ville være blevet til lidt over 2 mio. kr.

Det leder tilbage til hovedspørgsmålet – hvornår er det bedst at investere?
Hvis du er en langsigtet investor, som vi anbefaler man generelt set skal være, så gør det ingen forskel hvilken måned du går ind i markedet. Medierne prøver ofte at skabe støj og nyheder, og det handler om at skære igennem støjen og se på det fundamentale og de reelle tal:

Som man kan se på tabellen gør det på den lange bane ingen forskel i ens årlige afkast hvilken måned man startede med at investere i – hvis man er meget kortsigtet og kun har 1 års horisont, er juli faktisk den bedste måned at starte i.
​
Læren er, at hvis du tror på og har tillid til den strategi og/eller produkt du gerne vil investere i - så er det bedre at komme i gang med ens investering i stedet for at prøve at finde et mere ’optimalt’ tidspunkt, da det på den lange bane vil optimere dit afkast grundet rentes-rente-effekten – og at det er umuligt at time ens indtræden på markedet 100% perfekt.

I Othania Invest A/S har vi en langsigtet kapitalbevarende strategi, der sørger for en god og stabil formuevækst. Denne unikke investeringsmodel betyder blandt andet at Othania Invest A/S i det seneste år er nr. 1 i Morningstar kategorien ”Balanceret – EUR Fleksibel Allokering Global” ud af 98 fonde i Danmark og Europa.

Hvis du uforpligtende vil høre nærmere herom, da blot send os en mail på christian@othania.dk eller ring på 31 26 62 53, så inviterer vi på en kop kaffe eller kommer til dig, hvis det er mere belejligt.
Minimumsinvestering er 750.000 kr.

Det amerikanske aktieindeks S&P500 sluttede 1.kvartal af med negativt afkast for første gang siden 3.kvartal 2015. Selvom det negative afkast i 1.kvartal kun blev på -0,76% har vi oplevet at volatiliteten er vendt tilbage til de finansielle markeder.

​I 9 ud af de sidste 13 dage har aktiemarkedet givet et afkast på +/-1% og i slutningen af februar så vi 5 dage i træk med afkast på +/- 1%. I 2018 har vi allerede haft 13 dage med negative afkast på over -1% - til sammenligning var der kun 4 dage i 2017 hvor afkastet var negativt med mere end -1%.

Det ser ud til, at det vi oplever lige nu, er et regimeskift på markederne fra en periode med lav volatilitet til en periode med høj volatilitet. Det er umuligt at forudsige, hvor længe denne ændring vil vare, men vi har kigget nærmere på hvad investorer kan forvente i perioder med øget volatilitet.

Volatilitet har det med at komme i klynger. Volatilitet på aktiemarkedet kan være modstridende idet bull-markeder typisk har lav volatilitet – dvs. man som investor oplever en langsom positiv udvikling i afkastet. De bedste dage på aktiemarkedet forekommer sjældent i disse perioder. De bedste dage kommer oftest sammen med de dårligste dage – under nedadgående og volatile markeder. Siden 1970 er de 25 bedste og 25 værste dage på aktiemarkedet alle sket i perioder, hvor volatiliteten har været over gennemsnittet.

Årsagen til at volatilitet kommer i klynger er fordi tab instinktivt gør to gange så ondt som en gevinst. Denne tabsaversion er en af de store grunde til, at investorerne har en tendens til at træffe følelsesladede beslutninger, hvilket forårsager både paniksalg og panikkøb under volatile og faldende markeder.

Richard Thaler og Cass Sunstein beskriver, at vores tabsaversion hænger sammen med ”nærsynethed”. Det betyder, at jo oftere vi vurderer eller evaluerer vores porteføljer, jo mere sandsynligt er det at vi vil opleve tab. Og jo oftere vi oplever tab jo større bliver vores tabsaversion. Eller opsummerende – jo oftere du afviger fra din planlagte investeringsstrategi og lader følelserne tage styring – jo dårligere bliver dit afkast.

Under volatile markedsmiljøer bliver det fristende at være mere opmærksom end normalt på ens portefølje, men den ”nærsynede” tabaversion fortæller os, at dette sandsynligvis kun vil føre til mere smerte og potentielle investeringsfejl. Volatile markedsmiljøer frister os til at tage unødvendige risici og foretage unødvendige porteføljeændringer.

Hvis der er tale om et regimeskifte fra lav volatilitet til høj volatilitet, skal man som investor forberede sig på et bredere udfald af afkastmuligheder – særligt på dag-til-dag basis.

Dette betyder ikke, at man skal forlade aktiemarkedet. Ingen kan forudsige præcis, hvordan tingene vil spille ud på markederne over tid, og om volatiliteten bliver lav eller høj. Men som investor kan du anvende denne viden til at fastholde din investeringsstrategi og lade følelserne blive i kroppen og væk fra handelsknappen.

Det er netop det vi gør i Othania Invest A/S, hvor vores egenudviklede og 100% objektive investeringsmodel analyserer risikoen (volatiliteten) for den kommende måned på aktiemarkedet.

Er du interesseret i at høre mere om hvordan Othania Invest A/S kan være med til at undgå og minimere tabene og derigennem øge afkastet i din portefølje – så kontakt os på christian@othania.dk eller 31 26 62 53.

I Othania Invest er vi kun eksponeret mod det amerikanske marked – både når vores investeringsmodel allokerer til aktier og når den allokerer til statsobligationer. Og i forlængelse heraf afdækker vi (som nogle af de eneste i Danmark) valutarisikoen således udsvingene mellem dollaren og kronen minimeres.

I Othania Invest er det timingen i at have aktier eller obligationer der er afgørende for, at du som investor får et attraktivt afkast på den lange bane – og ikke om vi er investeret i de rigtige enkeltaktier eller det rigtige aktiemarked.

Vi støder derfor naturligvis ofte på spørgsmål om risikoeksponeringen ved kun at investere i USA.

Hvorfor investerer I kun i USA?
Reelt set så er der 4 grunde til at vi valgte USA som investeringsmarked:

• De amerikanske ETF’er er de billigste i verden
• De amerikanske selskaber er i høj grad globale selskaber
• Som investor i amerikanske ETF’er opnår man en spredning i sin aktieinvestering mod 400-500 selskaber. Til sammenligning har de ledende indeks i Danmark, Tyskland, England hhv. 25, 30 og 100 selskaber.
• Når vi allokerer til statsobligationer investerer vi i det største og mest likvide obligationsmarked i verden.

 
Er I bange for at de amerikanske aktier står over for et stort fald, fordi de er dyrere P/E-mæssigt end europæiske?
Nej, vi frygter ikke, at vi ser et isoleret større fald i USA uden at det vil påvirke europæiske aktier.

Først og fremmest skal man gøre sig klart, at P/E-ratioen ikke er en god indikator til at time markedet med. P/E-ratioen siger i højere grad noget om det fremtidige aktieafkast.

De globale aktiemarkeder er med tiden blevet mere og mere korrelerede. Det vil sige, at når vi oplever store stigninger eller fald i USA påvirker det udviklingen på det europæiske aktiemarked. Naturligvis er stigningerne og faldene ikke identiske og af samme størrelse, men når det amerikanske marked falder markant, så gør det europæiske også – markederne bevæger sig altså i høj grad på samme måde.

Hvis vi ser på korrelationen mellem det amerikanske S&P 500 indeks og det europæiske STOXX 600 indeks siden 1987 er korrelationen på 0,79. Dvs. at ca.79% af afkastet i USA kan forklares af afkast på det europæiske aktiemarked. Desuden er de månedlige udsving tæt på identiske – og i særdeleshed ved store stigninger/fald er korrelationen endnu højere end de 0,79 (se nedenstående graf).

Det er derfor vigtigt, at du som investor vælger den strategi du tror på, og ikke udvælger ud fra frygt for store fald på et aktiemarked, da disse meget ofte falder sammen med fald på andre aktiemarkeder. 

Det er i højere grad vigtigt at have overvægt i aktier på det rigtige tidspunkt, tage risiko ud af porteføljen inden de store fald og fastholde sin langsigtede investeringsstrategi for at opnå attraktive afkast.

Othania Invest A/S kan hjælpe din portefølje med at være allokeret til aktiemarkedet i opgangstider og reducere risikoen inden de store fald indtræffer.

​Er du interesseret i at høre nærmere om hvordan Othania Invest A/S kan være med til at øge dit afkast og reducere din risiko så kontakt os på christian@othania.dk eller 31 26 62 53.

”Sell in May and stay away” er en gammel kliche på aktiemarkedet – men i år er det amerikanske aktiemarked S&P500 steget mere end 9% i denne periode, der skulle være de ”værste” 6 måneder på året, og ikke nok med det har alle måneder givet et positivt afkast – dette er ikke sket siden 1980.
​
Tabellen herunder viser, at S&P500 historisk har klaret sig meget bedre fra november-april, med et gennemsnitligt afkast på 8,32% mod 2,66% for maj-oktober.

Den følgende tabel viser det gennemsnitlige S&P 500 afkast for alle 6 måneders kombinationer, hvilket bekræfter, at de kommende 6 måneder, november-april, har været den stærkeste periode og maj-oktober den svageste, i gennemsnit.

Når de ”værste” 6 måneder maj-oktober har leveret et afkast på over 9% (som i 2017) så har de ”bedste” 6 måneder november-april det med at være endnu bedre.

Tabellen herunder viser hvad det historiske afkast har været fra november-april når de ”værste” 6 måneder har givet et afkast på mindst 9%.

I disse perioder har afkastet for S&P 500 været på 12,6% vs. 8,3% for alle november-april perioder og afkastet har været positivt i 90% af november-april perioderne vs. 80,3% for alle november-april perioderne.

Yderligere ser vi, at november måned er positiv med 4,5% mod 1,6% i gennemsnit og at afkastet for november-december perioden i gennemsnit har leveret et afkast på 6,4% mod 3,5% for alle perioder - og afkastet er positivt i 100% af perioderne mod 80% i alle november-december perioder.

Som investor bør man derfor være opmærksom på, at vi historisk set står over for de bedste 6 måneder på aktiemarkedet – og at når situationen er som i 2017 med over 9% i afkast fra maj-oktober, så har historien vist, at de kommende 2-6 måneder vil levere et markant bedre afkast end det gennemsnitlige afkast fra november-april.

Hvis du er interesseret i at høre mere om hvordan Othania Invest kan være med til at skabe attraktive afkast til din portefølje, er du velkommen til at kontakte os på christian@othania.dk eller på 31 26 62 53.