OTHANIA
  • HOME
  • VORES FORENINGER
    • Othania Etisk Formuevækst
    • Othania Invest A/S
  • OM OS
  • BLOG
  • HOME
  • VORES FORENINGER
    • Othania Etisk Formuevækst
    • Othania Invest A/S
  • OM OS
  • BLOG

Aktiv og passiv forvaltning vs. taktisk aktie-allokering på det amerikanske aktiemarked - som dansk investor

4/13/2016

0 Kommentarer

 
"You have to be fast on your feet and adaptive or else a strategy is useless"
Charles de Gaulle
Over 17 mia. kr. har danskerne investeret i investeringsforeninger med amerikanske aktier. Er du én af? Så har du måske været meget tilfreds med dit afkast de seneste 7 år - en gennemsnitlig investor havde fået 16,16% om året i afkast – inklusiv det store bidrag på 2,88% om året fra dollaren. Alle disse danske investeringsforeninger, på nær én, har nemlig en valutaeksponering mod dollaren, selvom den handler i danske kroner.

Men, hvad hvis du for lavere omkostninger og mindre risiko kunne have fået et bedre afkast? 
Og er du som investor villig til at have en risiko på dollarens udvikling? 


Fra 2009 til 2015 har de danske aktivt forvaltede investeringsforeninger i amerikanske aktier forvandlet 100 kr. til 285 kr. efter omkostninger[1] – dvs. 16,16% om året. Med en passiv investering i det brede S&P500 indeks via en ETF havde investorerne stået med 317 kr. i hånden eller 17,95% om året i afkast. 

Forskellen er 1,77%-point om året - hvilket ca. svarer til den meromkostning der er ved de aktivt forvaltede investeringsforeninger kontra den passive ETF.  Dvs. de danske investorer har i gennemsnit betalt for en aktiv forvaltning af deres midler i amerikanske aktier - men har fået et afkast der svarer til en indeksinvestering efter omkostningerne til en investeringsforening. 

Diskussionen om aktiv vs. passiv forvaltning har mange aspekter - omkostninger er bare en af dem, men faktum er, at hvis en forvalter skal skabe værdi for investorerne, skal han som minimum levere et afkast som er bedre end det passive benchmark efter omkostninger eller skabe et bedre risikojusteret afkast. 

Taktisk aktietilgang
I Othania Capital tror vi på, at vi kan skabe værdi til vores investorer gennem en aktiv stillingtagen til risikoen på aktiemarkedet og mindske valutarisikoen ved at afdække denne risiko. 

Othania Invest A/S anvender investerings-modellen TIGER[2], som forsøger at forudsige risikoen på aktiemarkedet inden den indtræffer. Modellen er backtestet over de sidste 24 år på tværs af 15 lande.
​
I Othania Invest A/S anvender vi TIGER på det amerikanske marked - og havde man anvendt vores model fra 2009 og til 2015 havde man som investor (efter alle omkostninger) stået med 298 kr. i hånden - eller 16,9% om året i afkast. Og, det er vel og mærke uden de årlige gevinster på 2,88% fra valutaen. 
Til sammenligning havde en S&P500 ETF med valutaafdækning givet 14,29% i årligt afkast.
Billede
På trods af, at aktiemarkedet de sidste 7 år stort set kun er gået opad - havde vores model på forhånd estimeret 20% af månederne, hvor risikoen på aktiemarkedet var forhøjet, og hvor vi derfor ville have solgt vores aktieeksponering.
​
Og ved at anvende denne aktive og taktiske tilgang kunne man altså have skabt et årligt merafkast efter omkostninger på 2,61% eller 2.610 kr. mere om året i ekstra afkast til investorerne for hver 100.000 kr. investeret. 

[1] Baseret på afkast fra ifb.dk
[2] Tactical Indicator of Growth and Expected Risk
Alle afkast i denne artikel er efter alle omkostninger.
0 Kommentarer



Efterlad et svar.

    Forfattere

    Vincent Dilling-Larsen,
    Investeringsdirektør

    Christian Mørup-Larsen,
    ​Administrerende direktør

    Kategorier

    Alle
    Afkast
    Analyser
    Medieomtale
    Pressemeddelelser

Othania Capital A/S, FT nr. 23080
Othania Invest A/S,  FT nr. 24228

Othania Investeringsrådgivning ApS,  FT nr. 34139
Dronninggårds Allé 136. 2840 Holte
​© Copyright 2021. All Rights Reserved
 Disclaimer


www.othania.dk bruger cookies til trafikmåling og analyse af trafikken for at optimere indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, da klik her.